Jeg bliver meget sjældent ramt af sygdom. Hvis jeg alligevel skulle blive syg, tilbydes der ikke gæstepleje når man har valgt pasning ved mig.

Jeg modtager heller ikke syge børn. I må gerne give besked når jeres barn er syg. Barnet skal have en feberfri dag før det afleveres hos mig for at mindske smitte til andre. Det samme gælder ved opkast og diarré.

I kender som forældre jeres barn bedst og det er vigtigt at mærke efter om de er friske nok. Jeg vil ikke ringe hjem i tide og utide, men hvis jeg skønner barnet er utilpas ringer jeg og informerer jer. På denne måde undgår vi den største smittefare.